Facebookbloggen holder pause indtil foråret 2010, mens jeg finder ud af, hvilke typer indlæg og hvilket sprog, jeg vil satse på fremover.
Temaet bliver stadig Facebook, Twitter og web 2.0 generelt
Vi ses igen!
Facebookbloggen holder pause indtil foråret 2010, mens jeg finder ud af, hvilke typer indlæg og hvilket sprog, jeg vil satse på fremover.
Temaet bliver stadig Facebook, Twitter og web 2.0 generelt
Vi ses igen!
Når man følger med i de mere kommercielle blogs, der koncentrerer sig om de sociale medier, bliver man bombarderet med “Top Tips” til det ene og andet. Det fænger godt og er formentlig en ganske udmærket måde at tiltrække besøgende på.
Men ikke alle disse hitlister er lige gode, lige hjælpende, lige relevante. Og de virkelig gode forsvinder ofte i den syndflod af indlæg, de professionelle bloggere spytter ud hver uge. På de relativt få blogs, jeg følger, er der alene i denne uge blevet produceret en 17-18 af sådanne typer indlæg.
Fremover vil jeg derfor prøve at samle de mange top tips-lister i en let overskuelig ugentlig oversigt, så du hurtigt kan finde frem til det indhold, som er relevant for dig.
I denne uge kan du således mæske dig med følgende:
Analysefirmaet comScore offentliggjorde i denne uge en rapport om brugen af sociale medier i Storbritannien. Tallene bekræfter, at internetbrugere i alle aldre bruger timevis på Facebook, Twitter og alle de andre sociale netværker hver måned. Ser man bort fra tid brugt på instant messaging (MSN Live Messenger, AOL, etc.), bruger englænderne mere tid på social networking end nogen anden online aktivitet.
Hvor de amerikanske Facebookbrugere i gennemsnit bruger 4,7 timer om måneden på Facebook alene, brugte de engelske internetbrugere mellem 3,7 og 5,4 timer på social networking i maj 2009. De mest aktive er de 25-34-årige, hvor 9 ud af 10 besøgte et online sociale netværk i maj, og hvor brugerne i gennemsnit brugte 5,4 timer på denne aktivitet. Altså god overensstemmelse de to lande i mellem.
Tallene bekræfter i øvrigt tendensen med det grå gulds stigende tilstedeværelse på de sociale netværker. Således besøgte 67 % af de britiske internetbrugere i alderen 55+ sociale netværker i maj, og hver bruger brugte i gennemsnit 3,7 timer på at være med på cybernoderne.
Se de samlede tal her og læs mere i comScores pressemeddelelse:

- Mashable