Archive for januar, 2008

Facebook: Online hjemsted for 325.000 danskere…

januar 24th, 2008

Ganske som forudsagt, er Facebook i raketfart på vej til at blive det største online netværk i Danmark. Over 325.000 profiler er tilknyttet netværket “Denmark”. Dette er formentligt et minimum af danske profiler, da danskere, som er tilknyttet andre eller ingen netværk, ikke tæller med i opgørelsen. Herudover skal dog så fratrækkes eventuelle “ikke-danskere”, som alligevel er tilknyttet “Denmark”-netværket, eks. udvekslingsstuderende.

Dette betyder højst sandsynligt, at Facebook inden årets udgang overhaler Arto, som Danmarks største online community. Arto påstår pt. at have 695.000+ aktive profiler. Ordet “aktive” skal nok tages med et gran salt, ligesom Facebooks imponerende profiltal formentlig også skal renses for døde profiler. Statistisk set er det dog nok lige mellem to så store netværk mht., hvor stor en procentdel af profilerne, der reelt set er inaktive.

Kampen fortsætter…