Archive for the ‘Facebook’ category

Ugens bedste “top tips” til Facebook og Twitter

august 1st, 2009

Når man følger med i de mere kommercielle blogs, der koncentrerer sig om de sociale medier, bliver man bombarderet med “Top Tips” til det ene og andet. Det fænger godt og er formentlig en ganske udmærket måde at tiltrække besøgende på.

Men ikke alle disse hitlister er lige gode, lige hjælpende, lige relevante. Og de virkelig gode forsvinder ofte i den syndflod af indlæg, de professionelle bloggere spytter ud hver uge. På de relativt få blogs, jeg følger, er der alene i denne uge blevet produceret en 17-18 af sådanne typer indlæg.

Fremover vil jeg derfor prøve at samle de mange top tips-lister i en let overskuelig ugentlig oversigt, så du hurtigt kan finde frem til det indhold, som er relevant for dig.

I denne uge kan du således mæske dig med følgende:

  1. 8 Tips for Effectively Updating Your Facebook Page
  2. 10 Powerful Ways to Target Facebook Ads Every Performance Advertiser Should Know
  3. 5 Easy Social Media Wins for Your Small Business
  4. The Top 20 Up and Coming Apps on the Facebook Platform
  5. Top 15 Social Media Resources for Foodies
  6. HOW TO: Deal With Social Networking Overload
  7. A Guide to Crowdfunding Success
  8. 7 Secrets to Tweeting Your Corporate Culture
  9. 12 Fantastic Facebook Fan Pages for Parents
  10. HOW TO: Build Your Personal Brand on LinkedIn

Så mange timer bruger vi på social networking om måneden

juli 26th, 2009

Analysefirmaet comScore offentliggjorde i denne uge en rapport om brugen af sociale medier i Storbritannien. Tallene bekræfter, at internetbrugere i alle aldre bruger timevis på Facebook, Twitter og alle de andre sociale netværker hver måned. Ser man bort fra tid brugt på instant messaging (MSN Live Messenger, AOL, etc.), bruger englænderne mere tid på social networking end nogen anden online aktivitet.

Hvor de amerikanske Facebookbrugere i gennemsnit bruger 4,7 timer om måneden på Facebook alene, brugte de engelske internetbrugere mellem 3,7 og 5,4 timer på social networking i maj 2009. De mest aktive er de 25-34-årige, hvor 9 ud af 10 besøgte et online sociale netværk i maj, og hvor brugerne i gennemsnit brugte 5,4 timer på denne aktivitet. Altså god overensstemmelse de to lande i mellem.

Tallene bekræfter i øvrigt tendensen med det grå gulds stigende tilstedeværelse på de sociale netværker. Således besøgte 67 % af de britiske internetbrugere i alderen 55+ sociale netværker i maj, og hver bruger brugte i gennemsnit 3,7 timer på at være med på cybernoderne.

Se de samlede tal her og læs mere i comScores pressemeddelelse:

- Mashable

Facebook har nu 250 mio. meget aktive brugere. Investeringsfirma lun på opkøb.

juli 17th, 2009

For et par dage siden ramte Facebook en ret imponerende milepæl, nemlig bruger nummer 250. mio. Og det giver anledning til at reflektere over netværkets stadige succes og ustoppelige vækstrater.

Først og fremmest viser tallene fra de seneste 6 måneder, at Facebook stadig vokser med, hvad der ligner, eksponentiel vækst – se bare grafen til højre. Siden januar har 100 mio. brugere meldt deres ankomst på netværket. Det betyder, at Facebook stensikkert passerer 300 mio. brugere inden udgangen af 2009.

Nu skal man jo passe på med den slags brugertal, men ser man på statistikker for, hvor aktive brugerne er, placerer disse tal også Facebook i toppen af de aktiviteter, vi bruger tid på på nettet. Ifølge den seneste opgørelse fra Nielsen Online, besøgte 67 mio. amerikanske internetbrugere Facebook i juni 2009 og hver af dem brugte i snit 4 timer og 40 minutter på websitet. Ingen af de andre 10 mest populære websteder kom i nærheden af sådan et aktivitetsniveau (nummer to var Yahoo! med 3 timer og 15 minutter). Dog skal det så siges, at man ikke har målt Twitters aktivitetstal, da mikrobloggiganten ikke er i top 10 endnu over de mest besøgte netmedier.

Selveste Mark Zuckerberg annoncerede den flotte milepæl i et blogindlæg få dage efter, at investeringsfirmaet DST (Digital Sky Technologies) meddelte, at man ville opkøbe medarbejderaktier for $100 mio. Dette indikerede, at Facbook i så fald ville være $6,5 mia. værd (34 mia. kr), hvilket er noget mindre end de $10 mia. (ca. 52. mia. kr), firmaet tidligere har været vurderet til.

Kan Mark Zuckerberg udnytte nyheden om de imponerende vækstrater til at presse prisen op? I 2007 solgte Facebook 1,6 % af aktierne i firmaet til Mikrosoft for svimlende 1,25 mia. kr, hvilket på det tidspunkt, før finanskrisen gjorde sit indtog og verden gik af lave, betød, at Facebook samlet set var 80 mia. kr. værd. Vel og mærke på et tidspunkt, hvor netværket “blot” havde 27 mio. medlemmer.

Før frasalget til Microsoft i 2007 var Zuckerberg også ude og bearbejde markedet med signaler om en kommende børsnotering, som angiveligt skulle have indbragt 45 mia. kr.. Børsnoteringen blev som bekendt aldrig gennemført. Er han ved at opdyrke et succesbuzz førend et nyt, kommende frasalg? Se bare den stolte vækstillustration, han har vedhæftet sit seneste blogindlæg:

- Inside Facebook
- Facebook Blog
- Mashable (x2)
- All Facebook (x2)
- Business.dk