Archive for the ‘Facebook’ category

Facebook vokser med 700.000 nye brugere om dagen

juli 4th, 2009

Trods det faktum, at et ualmindeligt højt niveau af mediehype omgiver Twitter i disse dage, viser tilstrømningen til internettets største sociale netværk, Facebook, ingen tegn på afmatning.

Nye tal fra juli 2009 viser, at væksten i antallet af brugere på Facebook stadig må karakteriseres som eksponentiel. På verdensplan vokser netværket med ca. 700.000 nye brugere hver dag. På nuværende tidspunkt har Facebook i omegnen af 250 mio. aktive brugere, men dette tal vil formentlig passere 300 mio. en gang til november.

Som altid kan det tage pusten for enhver, når man ser på statistikkerne for interaktionsniveauet på Facebook, der netop er blevet opdateret.

Her et par udvalgte tal:

- 30 millioner brugere opdaterer dagligt deres status
- 10 millioner videoer bliver uploadet hver måned
- 900 millioner (!) billeder bliver uploadet hver måned
- 1 mia. historier (weblinks, nyheder, bloghistorier, billeder, etc.) bliver delt mellem brugerne på Facebook hver uge
- 35 millioner aktive grupper
- 30 million brugere tilgår Facebook fra mobile enheder hver måned

Det må siges at være imponerende, at Facebook stadig opretholder en så kraftig vækst, når størstedelen af medieopmærksomheden omkring online, sociale netværk for tiden går til Twitter.

- Inside Facebook

Prik til dine venner på Twitter

juli 1st, 2009

Det er ingen hemmelighed, at Facebook længe uhæmmet har kopieret de mest populære Twitter-funktioner. I al retfærdighed bør man derfor også gøre opmæksom på, når trenden går den anden vej.

En ny Twitter-feature, lanceret af udbyderen POKE.LY, lader dig prikke til dine venner, præcis som du kender det fra Facebook (også kendt som “poke”). Som på Facebook, hvor poke-funktionen hurtigt udviklede sig til et virvar af andre relaterede handlinger (så som at kaste et får efter sine venner), kan du med Poke.ly fx også sende en virtuel kop kaffe eller andre “ting” til dine Twitter-kontakter.

Knap så nemt som på Facebook, kræver det imidlertid at du logger ind på Poke.lys website for at prikke til dine Twitter-kontakter. God fornøjelse! – Mashable

Michael Jackson mindes på Facebook

juni 27th, 2009

Trods sin død, eller nok snarere på grund af den, fortsætter Michael Jackson med at sætte rekorder rundt om på de sociale medier.

I timerne efter nyheden ramte nettet, måtte Twitter lukke for søge- og Trending Topics-funktionen pga. det enorme antal tweets.

Siden har fans fulgt trop på Facebook, hvor Michael Jacksons fanside i perioder tiltrak op mod 20 nye fans i sekundet.

I skrivende stund har den afdøde popkonge nu 1,027,479 registrerede fans, der benytter siden til at sørge og mindes Michael Jackson.

Fansiden er godt bud på en kommende topscorer blandt Facebooks fansider, omend han stadig har et stykke vej op til fx Roger Federer (2,050,385 fans) eller Barack Obama (6,414,619 fans/supporters).

UPDATE, 9. juli. Michael Jacksons fanside har nu over 8 mio. fans og er den mest populære på Facebook.

- All Facebook