Archive for the ‘Facebook’ category

Facebook kopierer Twitter igen!

juni 25th, 2009

Facebook, der uden held forsøgte at købe Twitter sidste år, gør nu endnu et forsøg på at tilbyde sine brugere de samme muligheder som konkurrenten, Twitter.

Tidligere har Facebook justeret “The Stream”-funktionaliteten og introduceret brugernavne – begge tiltag tydeligvis skabt med inspiration fra Twitter.

Denne gang drejer det som om muligheden for at offentliggøre sine statusopdateringer til hele Facebooknetværket, og endda Google, fremfor blot til sin vennegruppe eller mindre lokale netværk.

Alle kan – hvis du tillader det – altså følge med i dine opdateringer, også selvom de ikke selv har en profil på Facebook. Af de tiltag, Facbook har foretaget for at give brugerne Twitterlignende funktioner, er dette nok det mest markante kopiforsøg.

Man kan undre sig over, hvorfor Facebook i så høj grad forsøger at komme til at ligne Twitter… De to sociale netværk opfylder forskellige behov, og jeg vil våge den påstand, at det kun er en mindre fraktion af Facebookbrugerne, der rent faktisk skifter netværket helt ud med Twitter.

Burde Facebook ikke udvikle et rigere interface med nye, appelerende funktioner, som ikke kan kopieres i Twitters stringente univers? – Inside Facebook

Facebook går til filmen

juni 24th, 2009

Senere på året starter produktionen af en storstilet filmatisering af Facebook-grundlæggeren, Markc Zuckerberg, og hans inspirerende rejse fra snusket webnørd til en af internetverdens største magthavere.

Jungletrommerne rapporterer, at produktionsselskabet, Columbia Pictures, forhandler med instruktøren bag The Curious Case of Benjamin Button, David Fincher, om at styre filmen sikkert i havn. Spændende. Lad os håbe, Zuckerberg ikke ender som Tom fra MySpace…

- Mashable

5 spændende Twitter spinoff trends

juni 23rd, 2009

Mashable har taget et kig på 5 Twitter spinoff trends – og det er ganske interessant læsning. De to mest betydningsfulde trends, du kommer til at lægge mærke til fremover, vil nok være introduktionen af real-time søgemaskiner og Twitter chat.

Behovet for søgemaskiner, der opdateres i real-time, stiger i takt med, at hastigheden og frekvensen af sociale opdateringer på Facebook og Twitter vokser hastigt. Google er stadig på bagkant med denne udvikling, og det lader til, at et dominerende format/udbyder endnu ikke er på plads. Men mon ikke Google nok skal tage denne skalp  i opløbet…?

Den anden trend er Twitters indtog på live chat-området. Facebook nyder allerede nu stor succes med deres chatfunktion, som via et godt API lader brugeren tilgå sine Facebook-kontakter i eksterne chatklienter. Mon Twitter vil kunne blive en seriøs udfordrer på dette område også? – Mashable.