Rygterne omkring et snarligt salg af hele eller dele af Facebook giver nu genlyd i danske medier. Således skriver EPN.dk, at Google og Microsoft lige nu krydser klinger om, hvem der får lov til at købe sig ind i communitydarlingen over dem alle pt., Facebook.
Nu er der jo ikke noget nyt i, at nutidens mediemastodonter bejler til Facebook. Sådan har det været i godt og vel et års tid nu. Men Bill Gates Junior Mark Zuckerberg har i bedste Amy Winehouse-stil hver gang sagt no, no, no. Hvilket har været klogt, for brugerne vælter ind i Facebook universet, som hver dag bliver mere og mere værd.
Men hvad er det, der fascinerer os ved Facebook? Hvorfor flokkes vi til sitet – hvad er det, netop dette community har gjort rigtigt frem for alle de andre tilbud derude?
Kloge valg
Nu vil jeg sådan set ikke ind i endnu en lang analyse af Facebooks succes, men blot knytte et par kommentarer til EPNs artikel. Generelt set kan man dog sige, at Zuckerberg har truffet en række kloge valg, som har sikret, at Facebook har kunnet blive ved med at vokse.
1. Fra “by invitation only” til “available to all”
I starten var Facebook kun et collegecommunity. Og vel og mærke kun for colleges i USA. Og vel og mærke kun for colleges, der var centralt godkendt og oprettet af Facebook. På denne måde kontrollerede man netværkets vækst og fokuserede på, at en stabil og bæredygtig kritisk masse af brugere blev skabt på de enkelte colleges. Et online communitys succes beror på, at en masse af relativt homogene brugere skabes, og at de har nok til fælles, til at de gider at interagere med hinanden.
Hvis Facebook var blevet tilgængeligt for alle på samme tid, ville det have været sværere at skabe kritisk masse hurtigt nok. Men med den kontrollerede vækst opstod der hurtigt hype om netværkets succes på de udvalgte colleges, så hver gang man tilføjede et nyt college, var der med det samme hundredvis af nye brugere allerede i de første dage.
Så kom high schools…
Da man havde opnået succes på college-”markedet”, blev der lukket op for de amerikanske high schools. Her har man selvfølgelig ikke undervurderet værdien i, at det, der er populært i collegekulturen, med garanti forplanter sig videre ned i high school segmentet, som ser op til de ældre og smartere collegestuderende. Succes på high school området var ikke et spørgsmål, men en naturlig konsekvens.
Og siden alle andre…
Til sidst valgte Facebook at fjerne kravet om, at du skulle være collegestuderende i USA for at kunne lege med. Alle i hele verden kunne blive medlem, hvad enten du var studerende eller ej. Man var tydeligvis ikke længere bange for, at medlemmer uden for kernesegmentet (de studerende) skulle “forurene” Facebooks universitetsprofil og attraktivitet overfor de andre brugere, annoncører og investorer.
Man skal også huske, at Facebooks brugere er inddelt i subcommunities, hvor man ved registrering bliver tilknyttet et eller flere netværk, som man har en verificerbar tilknytning til, fx universitet eller arbejdsplads. På den måde sikrer man, at de forskellige subcommunities ikke blandes på en for brugerne uhensigtsmæssig måde.
Med ovenstående adgangs- og vækststrategi, har Facebook langsomt givet flere og flere lov til “at være med i hulen”, og det koncept har virket.
2. Open platform
Facebook har gjort sin platform tilgængelig for alle, der måtte have lyst til at programmere deres egen applikation til brug på netværket, såsom fx spil og quizzes. Klogt træk, fordi man på den måde sikrer sig mod, at nogen pludselig går uden om Facebook med den nyeste online dille.
Men også farligt træk, fordi netværket hurtigt kan blive oversvømmet af applikationer, der gør livet mere besværligt end sjovt for brugerne. Tænk bare på MySpace, der er blevet så individuelt konfigurerbart, at det ofte kan være forvirrende at finde frem til de relevante informationer på en profil.
3. Det oprigtige, troværdige image
Jeg tror ikke, man skal undervurdere værdien i, at Facebook fremstår som et virkeligt troværdigt projekt med fokus på brugeren og ikke på pengepungen. Det er da slet ikke tilfældigt, at Zuckerberg ofte fremhæves som den nørdede idemager fra Harvard University, der bare ville lave et fedt site for at imponere damer, og som stadig bor i en lille lejlighed med sparsom indretning.
Det tiltaler os, at han og dermed Facebook ikke virker som et projekt, der er skabt med det formål at hive penge ud af os i form af brugerbetaling, salg af datamining oplysninger eller ved at skulle acceptere en endeløs strøm af spam og reklame.
Ideen om Facebook som et frit og troværdigt online mødested uden bindinger og skjulte agendaer tiltaler online trendsettere og meningsdannere. Og da det er disse personer, som hiver alle os andre med sig, er de måske det vigtigste segment af alle at tilfredsstille.
Hvad sker der nu…?
Bliver Facebook solgt, eller vil Zuckerberg presse citronen endnu mere, eller er han bare oprigtig talt slet ikke interesseret i at sælge? Det sidste er nok ikke så sandsynligt, da han jo i juli var ude at signalere, at han ville sælge, hvis prisen var den rigtige.
På den anden side, hvem har råd til bare at betale i nærheden af 40-60 mia. kr for Facebook? Mon ikke det mest sandsynlige er, at enten Microsoft eller Google (eller en helt tredje spiller) køber en del af Facebook… Tiden må vise det.
