Jeg faldt lige over en interessant artikel på business.dk. Artiklen omtaler Mark Zuckerberg – den 23-årige mand bag internetfænomenet, Facebook – det velkendte studiecommunity, som i 2005 og 2006 vel nok var Internettets mest omtalte nye vidunderbarn. Hr. Zuckerberg har flere gange afslået astronomiske købstilbud på flere mia. kroner fra mediemastodonter som Google, Microsoft og senest Yahoo, der i maj bød 9 mia. kr.

Man har derfor længe ventet på Zuckerbergs eget bud på, hvor meget prisskiltet på hans community site skulle lyde på. Og nu er guldfuglen kommet med en pris: 45 milliarder gode danske kroner! Samtidig antyder Zuckerberg, at han vil børsnotere Facebook for på den måde at omsætte de mange millioner brugere til knitrende amerikanske dollars. I så fald må tiden vise, om han rent faktisk kan hive de mange milliarder ud af markedet, som han håber.

Facebook har i dag 27 mio. brugere, hvilket jo selvfølgelig er flot, men ikke nær så mange som mother-community’et over dem alle, MySpace, der kan bryste sig af over 100 mio. registrerede brugere. MySpace blev sidste år købt af News Corp (Rupert Murdoch) for lidt over 3 mia. kr.

Hvad har han gang i?

Hvad kan så få Zuckerberg til 1) at forlange en så høj pris for sit site, og 2) hvorfor sender han netop nu signaler om, at han dog trods alt er villig til at sælge sitet til den rette pris?

Hvis vi tager 1) først, så skal prisen på et online community fastsættes ud fra en lang række parametre, hvor antallet af registrerede brugere faktisk er mindre vigtigt.

Et community’s værdi bør bl.a. fastsættes ud fra dets ”reach” i et bestemt forbrugersegment. Hvis du har et højt reach i f.eks. studiesegmentet, er dit site meget attraktivt som annonceringsmedie for virksomheder hvis produkter henvender sig til netop dette segment. Det er blevet sagt, at Facebook i USA alene har tæt på 85% af alle collegestuderende (målt på antal registrerede universiteter) som brugere. Til sammenligning er MySpace ikke umiddelbart henvendt til ét specifikt forbrugersegment.

Derudover skal værdien fastsættes på baggrund af, hvor aktive netværkets brugere er. Mange, rigtigt mange, brugere på sådanne netværker er lige inde for at snuse til det og kommer så aldrig tilbage. Derfor siger antallet af brugere ikke nødvendigvis så meget om, hvor populært et netværk er. Aktiviteten på et website kan f.eks. måles på antal visninger pr. besøgende, og hvor lang tid den besøgende bruger på sitet. Pt. har Facebook i gennemsnit 33 sidevisninger pr. dag pr. besøgende, hvor MySpace til sammenligning har ca. 38 sidevisninger. Samtidig vurderes det, at 60% af Facebooks brugere logger ind dagligt.

Så der er i hvert fald ingen tvivl om, at når man kigger på studiesegmentet i USA, så er der én altoverskyggende fællesnævner, når man ser på medieforbrug, og det er Facebook. Rygter siger da også, at Facebook præsterer et ugentligt overskud på online annoncering på 8,1 mio. kr. Men betyder det virkelig, at netværket er 45 milliarder værd?

Udnytter web 2.o-boblen

Jeg har tidligere spekuleret i, om offline-trenden vil påvirke internetbrugernes lyst til at deltage i online communities. Man kan nu stille spørgsmålet, om ikke Zuckerberg, som andre af Internettets pionere, frygter en ny IT-boble, hvor hysteriet omkring nettets mange communities, med MySpace, Youtube og Facebook i spidsen, er ved at have nået et foreløbig højdepunkt. De første tegn på, at communityboblen er ved at tabe gassen, kan ses på det meget omtalte Second Life univers.

Second Life var udset til at blive det nye store Interneteventyr, hvor værdien i netværket lå i, at brugerne var villige til at bruge penge på at købe virtuelle produkter udelukkende til brug i det online univers. Nu lider netværket imidlertid under, at der ikke er så mange af de 8 millioner registrerede brugere, som rent faktisk er aktive brugere. Derfor er købekraften- og lysten ikke så høj som forventet, og firmaer, der har etableret sig i Second Life, begynder nu i stor stil at trækker sig ud igen.

Den endelige salgsværdi af et community bestemmes ultimativt af, om kombinationen af mange og aktive brugere fra et bestemt segment kan omsættes til en daglig indtægt, f.eks. i form af salg af annoncer eller overførsel af brugere til andre databaser, eksempelvis jobsøgningsdatabaser. Forretningsmodellen for Second Life ser på den måde ud til at være overvurderet.

Facebooks forretningsmodel er derimod hovedsageligt baseret på salg af annoncer, hvilket tilsyneladende går meget godt pt.. Markedet for salg af online annoncer i USA forventes at stige 13% fra 15,5 mia. dollars i 2007 til 17,5 mia i 2008. Så markedet vokser og umiddelbart ser fremtiden lys ud for Facebook. Der kan ikke herske tvivl om, at Zuckerberg har en god forretning på hænderne, og udfordringen for ham ligger i at få udnytte al den hype, som har omgivet Facebook de sidste par år, til at presse prisen op.

Den merværdi, et IT-eventyr tilføjes på baggrund af PR, hype og forventninger om en yderligere værdistigning, er det, der udgør en boble.

Man kan derfor tolke det nu offentlige prisskilt og planerne om en snarlig børsnotering som et tegn på, at Zuckerberg ikke tror på, prisen kan hypes længere op. Bristepunktet for boblen er ved at være nået.

• Previous Entry: Edutainment med Power Point
• Next Entry: Web 2.0 boble – update