Trods sin død, eller nok snarere på grund af den, fortsætter Michael Jackson med at sætte rekorder rundt om på de sociale medier.
I timerne efter nyheden ramte nettet, måtte Twitter lukke for søge- og Trending Topics-funktionen pga. det enorme antal tweets.
Siden har fans fulgt trop på Facebook, hvor Michael Jacksons fanside i perioder tiltrak op mod 20 nye fans i sekundet.
I skrivende stund har den afdøde popkonge nu 1,027,479 registrerede fans, der benytter siden til at sørge og mindes Michael Jackson.
Fansiden er godt bud på en kommende topscorer blandt Facebooks fansider, omend han stadig har et stykke vej op til fx Roger Federer (2,050,385 fans) eller Barack Obama (6,414,619 fans/supporters).
UPDATE, 9. juli. Michael Jacksons fanside har nu over 8 mio. fans og er den mest populære på Facebook.