Overlever communitykulturen den nye offlinetrend?

Jeg skrev i af starten 2006 mit bachelorprojekt om muligheden for at bringe det såkaldte “Facebookkoncept” til Danmark. Facebook var et slags MySpace, altså et online netværk af profiler, men eksklusivt for studerende. Baggrunden for opgaven var, at online fællesskaber og netværker på det tidspunkt stormede frem i alle mulige former og udgaver. Bare tænk på Arto, MySpace og Second Life.

Skulle man være smart i en fart, så gjaldt det om at være “online all the time”, have så mange netværksvenner som muligt og kunne kommunikere med dem 24/7. En moderne borger skulle kunne nås via sms, e-mail, messenger og gennem de online netværker, hvor han/hun havde en profil.

I min opgave argumenterede jeg bl.a. for, at der blandt danske studerende var et behov for nye værktøjer at kommunikere med. Dette ræsonnement var bl.a. baseret på en undersøgelse fra 2004,  der viste, at 56% af danske studerende føler sig ensomme i løbet af deres studie, og 70% af disse studerende savner værktøjer til at takle deres ensomhed med.

In at være offline

1 ½ år er nu gået siden opgaven blev skrevet, og i horisonten titter en ny barriere frem, som kan vise sig at få store konsekvenser for projekter og tiltag, som satser på at udvide kommunikationsmulighederne mellem forskellige segmenter af Internetbrugere.

Det viser sig nemlig nu, at de smarte og trendskabende personligheder ude i kulturlandskabet har fundet ud af, at det signalerer meget mere overskud IKKE at være så tilgængelig som tidligere. Nu gælder det om at skære ned for kommunikationen og hvile i sig selv. Wellness, stilhed og fordybelse er i fokus. Det er i øvrigt en trend, som tænder mig personligt. Jeg vælger i højere og højere grad ikke at svare på sms’en straks den tikker ind, og jeg er ofte ”vis som offline” på messenger.

Lider alle communities så inaktivitetsdøden?

Kort sagt: Nej. Men det bliver spændende, når den nye offlinetrend rigtigt slår igennem, om folk gider blive ved med at vedligeholde profiler på alverdens online communities i samme grad som tidligere. Mit eget gæt er, at de store universelle community sites som Facebook og MySpace vil falde i popularitet. De er nemlig, hvad man kunne kalde en slags metacommunities og ikke dedikerede ”communities of practice”, som er den type fællesskaber, hvor brugerne har en definerbar fællesskabsfølelse- og mål.

Vi vil formentligt i samme grad som tidligere opretholde vores kontakt til professionelle communities (som LinkedIn), fordi disse ikke kræver daglig eller ugentlig deltagelse af os, og fordi de fungerer mere som opsalgs-, kontakt- og CV-databaser.

De fleste af os har nok også en en nørdet interesse eller hobby, og disse vil vi også fortsat holde kørende ved at deltage i meget specialiserede communities of practice. Men det vil vi gøre, fordi at deltage i disse communities er en del af en afstressende aktivitet, som vi bruger til at lukke af for hverdagen, arbejdet, sociale forpligtelser osv..

De communities, eller i den forstand alle de kommunikationsværktøjer, som gør det sværere for os at lukke ned og koble af, fordi vi altid er “available”, vil vi i stigende grad vælge fra. Mobilen, Messenger, e-mail bliver de første værktøjer, hvor vi vil blive mere offline. Eller i hvert fald vil vi, som mig, være “vis som offline”, for vi ikke kan håndtere at være fuldstændig afskåret fra muligheden for at kunne komme i kontakt med vores ”peers”.

Spørgsmålet er så, hvordan offline-bevægelsen kommer til at påvirke communitykulturen på nettet. Er vi gearet og motiveret nok til at ville opretholde en online profil på studiet, på arbejdet, med familien, fodboldklubben og veteranbilklubben? Kommer vi til at have dualistiske identiteter, en offline og en online, for alle de ”offline” communities, som vi bevæger os i? Man kan argumentere, at hvis der opstår en forventning om øget interaktion med medlemmerne af de communities, vi deltager i offline, blot fordi dette community nu er også er tilgængelig online, så vil det højst sandsynlig puste til vores behov for at være fuldstændig offline mere af tiden.

Vi må se, hvad der sker. Der er i hvert fald mange, der stadig tror på communitykonceptet som det nye guldæg på nettet. PT. ser vi noget, der ligner en web 2.0-boble, hvor mediehuse køber store og små communities til svimlende summer. Senest blev den meget udskældte tyske studieportal, studivz.de, købt for astronomiske €100 mio. i februar ‘07. Det bliver spændende at se, hvordan det tyske forlag, Holtzbrinck, som skrev den store check, har tænkt sig at få et ordentligt afkast på sådan en investering.

Under alle omstændigheder kunne det i hvert fald være spændende at undersøge, hvordan online community-konceptet vil udvikle sig, og hvordan det påvirker, og bliver påvirket af, de forskellige niveauer af offlinekulturer.  

• Next Entry: Edutainment med Power Point