Jeg faldt lige over endnu en interessant artikel, denne gang på comon.dk, som refererede til en klumme på PC Magazines hjemmeside, hvor John C. Dvorak funderer over det næste store IT-boblebrist, som han spår vil komme med sikkerhed. Selvom jeg for nylig har berørt dette emne, synes jeg nu, at det er værd at genbesøge. Hvad der vil udløse boblens brist, og hvornår den præcist kommer, kommer Dvorak klogt ikke ind på i detaljer…

Hvad der dog er spændende er hans overblik over de historiske fortilfælde af bobler i IT-verden. De fleste husker nok dot-com-kraket sidst i 90erne. Her pointerer Dvorak meget rigtigt, at boblen dengang egentlig mest var en e-handel-boble, hvor mange rene IT-firmaer gik i luften på en forventning om at blæse de gammeldags, fysiske butikker ud af banen. Sådan gik det som bekendt ikke, mest af alt fordi markedet og forbrugerne ikke var klar til sådan et markant skift i forbrugs- og handelsmønster.

Dot-com-boblen: Tekniske barrierer og langsomt ændrende forbrugsmønster

Teknisk set var forbrugerne heller ikke helt gearet til at foretage sådan et skift. En stor del af købsoplevelsen på nettet beror bl.a. på, at forbrugeren kan navigere hurtigt rundt på nettet og få en troværdigt opfattelse af varen og e-handel butikken og føle sig sikker gennem hele processen.

Vi kan f.eks. se på den dansk IT-tekniske udvikling på det tidspunkt. Selv i 2003 – godt tre år efter boblen var begyndt at briste for alvor – havde kun 4 ud af 10 danskere en bredbåndsforbindelse derhjemme, 55% brugte stadig analogt modem og blot 17% af befolkningen havde købt varer på nettet inden for den sidste måned. Og Danmark er endda en af de førende nationer når de kommer til adgang til og udnyttelse af Internettet.

I dag er billedet helt, helt anderledes. Danske forbrugere har i den grad vænnet sig til at bruge nettet til alt lige fra at ordne bankforretninger til at købe tøj. Om dette har været medvirkende til eller været en konsekvens af, at de tekniske barrierer ikke længere eksisterer, kan man diskutere. Men faktum er, at i dag har 83% af danskerne adgang til Internettet hjemmefra, og 9 ud af 10 af denne gruppe surfer via en bredbåndsforbindelse. 7 ud af 10 danskere har handlet varer på nettet inden for de sidste tre måneder.

De visuelle muligheder, der er mulige i dag pga. bedre pc’ere, bredbåndsforbindelser og moderne websitedesign, betyder enormt meget for os, når vi handler ind på nettet. Vi er heller ikke længere er bange for at sende vores kreditkortoplysninger ud i cyber space. Dette er resulteret i at danskerne i år vil købe varer for 16 mia. kr. på nettet mod 3 mia. i 2003 – en stigning på langt over 400%.

Bobler gennem tiden: Stor, større, endnu større

Dvorak beretter i sin klumme også, at der har været mange bobler i IT-historien. CD-ROM boblen, som var forgængeren til dot-com-boblen, kom selv efter software-boblen, som var karakteriseret af de mange tilgængelige softwareplatforme (f.eks. tekst- og regnearkprogrammer), der eksisterede tilbage i starten og midt i 90erne. Det, der har karakteriseret IT-bobler gennem tiden, er, at de alle har haft et bestemt tema (CD-ROM, software, e-handel), overoptimistiske investorer og, at hver ny boble er større end den foregående.

Boble 2.0 – hvad kommer der til at ske?

Dvorak spekulerer også i, hvad der er den nuværende bobles tema, og hvad der vil få den til at briste. Han kommer – i min øjne – meget rigtigt ind på de hysteriske tilstande omkring de utroligt mange online communities, der popper op overalt i disse dage. Som jeg har været inde på tidligere, så er en række af disse netværker blevet solgt til svimlende summer, hvilket uden tvivl har fået mange optimistiske idémagere til at søsætte lignende communityprojekter. Bare se Business 2.0’s liste over håbefulde online tiltag udenfor USA. Der er en utrolig vilje blandt investorer til at poste penge i disse eventyr – og mange klarer sig da også udmærket.

Jeg spår bestemt heller ikke alle communities en frygtindgydende fremtid. F.eks. ved vi bl.a. at 34% af danskerne i 2007 over en periode på tre måneder bruger Internettet til at deltage i diskussionsgrupper og chatte, hvilket er en fordobling i forhold til 2006. Så der er bestemt et marked for communities og social networking på nettet. Spørgsmålet er, hvornår det marked er ved at være mættet, og om investorerne når at sige stop i tide. Sker det ikke, vil vi se en horde af communities og firmaerne bag gå neden om og hjem. Præcis som da dot-com-krisen var på sit højeste. Et tidligt varsel, på at dette allerede er ved at ske, kan ses i Second Life, hvor firmaer er begyndt at trække sig ud i stor stil.

Løber communityudbudet for hurtigt?

Vi kan i dag se tilbage på dot-com-boblen og identificere tekniske og forbrugerorienterede barrierer, som blev ignoreret af et e-handel marked i rivende udvikling. Kan vi mon på samme måde i dag identificere nogle kritiske betingelser, som skal være opfyldt for at forbrugerne vil tage de mange communities til sig? Til dels, ja.

Etableringen af online communities beror på en forudsætning om, at mennesker vil opretholde sociale relationer på nettet på lige fod med de, vi vedligeholder i den virkelige verden. Tænk på din hverdag – du er f.eks. en del et arbejdscommunity med dine kolleger, en række fritidscommunities med fodboldklubben og vennerne, et skolecommunity, et familiecommunity, osv. osv. Man kalder disse typer af communities for “communities of practice“, fordi de har et fælles formål og en fællesskabsfølelse, som alle medlemmer deler, samt - for manges vedkommende – en fælles omgangstone/sprog/væremåde/opførsel osv.

Der lader til at være en forhåbning i markedet om, at forbrugerne ønsker at overføre – og ikke mindst udvide – disse communities til nettet, så de også bliver online communities. Samtidig synes der at eksistere en forhåbning om, at vi herudover vil deltage i nye, rene online communities, hvor vi ikke har nogen fysisk kontakt med de andre medlemmer. Det kunne være spillecommunities, dating communities, forbrugergrupper, vægttabsgrupper, osv. Og det er netop her faren opstår. For hvor mange communities kan et moderne menneske vedligeholde? Gider vi forpligte os til både at være aktive i vores ”fysiske” communities, som nu også skal vedligeholdes og opdateres på nettet, SAMTIDIG med, at vi skal deltage i nye communities? 

Det er klart, at jo flere populære og specificerede communities, der eksisterer, jo nemmere bliver det for annoncører at ramme en bestemt målgruppe. Men jo flere communities vi skal deltage i, desto mindre opmærksomhed kan vi give det enkelte community. Og er vi ikke særligt aktive i de communities, vi deltager i, forsvinder først annoncørerne, og til sidst dør netværket hen.

Dette er naturligvis altsammen spekulationer. Hvornår – og hvis – vi ser web 2.0 boblen briste er og bliver umuligt at forudse præcist. Martin Thorborg – stifter af Jubii og anerkendt brancheekspert – forudså allerede for 1½ år siden, at noget var i gære i IT-branchen på baggrund af en stødt stigende risikovillighed blandt investorerne. Mange vil dog nok mene, at alene det faktum, at vi er opmærksomme på en mulig ny boble på IT-markedet er med til at lægge en dæmper på mange risikobetonede investeringer. Så måske vil vi blot se en boble, som langsomt taber pusten, fremfor et eksplosivt brist som i 2000.

Husker du?

Dot-com æraen toppede i foråret 2000, da det amerikanske teknologiindeks Nasdaq d. 10. marts nåede kurs 5048. Halvandet år senere var indekset styrtdykket til kurs 1400, og eventyret var forbi. I øjeblikket ligger Nasdaq-indekset omkring kurs 2500 mod 2300 i maj 2006.

• Previous Entry: IT-boble vers 2.0?
• Next Entry: Top 10: Danske Bynavne